Pigekoret

Pigekoret har skabt sangglæde siden 1996

Roskilde Domkirkes Pigekor har eksisteret siden 1996 som en del af Domsognets børne- og ungearbejde.  Piger i alderen 9-22 år udgør tilsammen koret, der er delt i et børnekor, et juniorkor og et pigekor.

 

Følg med på Pigekorets facebookside her.

 

Optagelse i Roskilde Domkirkes Børnekor

Hvis du har lyst til at synge i Børnekoret, der består af 25 piger fra 3.-5. klasse, skal du til en stemmeprøve. Stemmeprøven handler primært om at finde ud af om du synger rent. 

Derudover prøver korets leder også at få en fornemmelse af din almene musikalitet. Det vil for eksempel sige hvor dygtig du er til at eftersynge helt enkle små øvelser og eventuelt klappe rytmer. Det er ikke et krav at kunne noder. Repertoiret i børnekoret er salmer, lettere klassisk repertoire, rytmiske sange og meget mere. Børnekoret laver mange sjove øvelser, som er byggesten til gode, velfungerende stemmer. Derudover grines der meget, da det er en befriende måde at bruge stemme og krop på.

Pigerne rykker uden forudgående prøve fra Børnekoret til Juniorkoret og fra Juniorkoret til Pigekoret.

Korene

Børnekoret er pigerne i 3.-5. klasse. 
Juniorkoret er for 6.-7. klasse.
Pigekoret er for 8. klasse og opefter. 

De tre kor øver hver for sig, men synger sammen til gudstjenester, koncerter m.m.

Korene øver i Konventhuset, Domkirkestræde 10

  • Børnekoret øver torsdag kl. 15.30-16.40
  • Juniorkoret øver tirsdag kl. 16.30-18.00
  • Pigekoret øver torsdag kl. 16.45-18.30

Yderligere info

Sangpædagog og korleder
Christa Brix Hauser
Telefon 20 86 26 04
Mail christa.brix.hauser@gmail.com

Eksempler på Pigekorets repertoire

2008
Mozart's Requiem 

2010
Mozarts C-mol messe – samarbejde med tysk ungdomskor og -orkester 

2011
Stravinskys messe for kor og blæsere
Uropførselse af  John Frandsens Fire latinske motetter, der var bestillingsværk med støtte fra Statens Kunstfond

2012
Børn i Guds tid, norsk nadvermesse for kor og orkester – samarbejde med Vesterbro Provsti
13. oktober 2013
Koncert i Roskilde Domkirke med den norske dirigent Elisabeth Holte og organisten Merete Kuhlmann. Koncerten støttes af Roskilde Synger.
16. marts 2014
Med støtte fra Statens Kunstfond, uropføres et nyt værk af jazzpianisten/komponisten Irene Becker og præst /digter Paul Arnbak. Ved koncerten medvirker udover Roskilde Domkirkes Pigekor Irene Becker på piano, Pierre Dørge på guitar og Morten Carlsen på saxofon. 

Fra efteråret 2012 er Pigekoret (sammen med Roskilde Domkirkes Drengekor) som det eneste kor på Sjælland udvalgt til at være en del af et stort landsdækkende projekt Syng Danmark. Et projekt, der med støtte fra Den Obelske Familiefond, bl.a. skal sætte fokus på at udvikle talenter indenfor sang og kor.