Tip en venPrint
 

Roskilde Domkirke

Jelling

Kronborg

Verdensarven


Rundt om på kloden findes steder, der fortæller os, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Steder, der er så unikke, at de er værd at bevare for eftertiden.

Det er vores arv, det er Verdensarv. Siden 1972 er næsten 1000 steder rundt om i verden optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Naturområder eller menneskeskabte steder kan optages på listen, som blandt andet inkluderer pyramiderne, Vatikanet, Taj Mahal, Frihedsgudinden, Yellowstone Naturpark og Vadehavet.

For at blive optaget på verdensarvslisten skal man opfylde et eller flere af i alt 10 kriterier. Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarven i 1995.

Roskilde Domkirke er verdensarv, fordi:

  • Domkirken viser en vigtig udveksling af værdier og ideer indenfor et kulturområde i verden
  • Domkirken er således et af de tidligste kirkekomplekser bygget af mursten i Nordeuropa
  • Domkirken havde en dyb indflydelse på udbredelsen af brugen af mursten i Nordeuropa
  • Domkirken er et fremragende eksempel på et bygningsværk, som illustrerer flere trin i menneskehedens historie. I kraft af at domkirken er kongelig gravkirke illustrerer domkirken flere forskellige arkitekturstile, som var fremherskende på det tidspunkt, hvor de forskellige gravkapeller blev bygget.     

 

 

UNESCO er FNs organisation for uddannelse, kultur og videnskab. 

 

I Danmark fører Kulturstyrelsen tilsyn med de danske verdensarvssteder på vegne af UNESCO. Læs mere på Kulturstyrelsens hjemmeside