Den korte historie

Harald, Estrid og Svend

Ifølge historien bygger Harald Blåtand en kirke, hvor den nuværende domkirke står. Her bliver han begravet omkring år 988. Der er dog aldrig fundet fysiske spor efter hverken kirken eller Harald Blåtands grav. 

Kong Svend Estridsen (død 1074) ville gøre Roskilde til ærkebispesæde i Norden. Derfor igangsætter han byggeriet af en kirke af frådsten (kildekalk) hvor den nuværende domkirke står. I mange år mente man, at ikke bare Svend Estridsen, men også hans mor, Estrid, lå i Domkirken. En DNA-prøve foretaget i 2005 kunne dog påvise, at de skelletterne i de to grave ikke er genetisk beslægtet og de to var derfor ikke i familie med hinanden. Det er ikke Svend Estridsens mor, der er begravet, men en anden Estrid. 

Absalon og teglsten i 1170

Absalon, Kong Valdemar den Stores gode ven, bliver biskop i Roskilde i 1157. I disse år vinder et nyt byggemateriale popularitet, nemlig teglstenen. Valdemar den Store går i gang med at bygge en ny stor kirke af tegl i Ringsted. Absalon indser, at han også må indrette en ny kirke i tegl. Omkring 1170 igangsætter Absalon derfor byggeriet af den nuværende Domkirke i Roskilde. 

Gotikken i 1191

Absalon forlader Roskilde i 1191 og Peder Sunesen tager over som biskop. Byggeriet af den nuværende domkirke er langt fra færdigt. Sunesen har studeret i Paris og set de nye franske katedraler, bygget i gotisk stil. Han stopper derfor byggeriet med den gamle romanske stil, kirken skal nu færdigbygges i gotisk stil og den gamle frådstenskirke rives ned. 

Margrete 1. i 1413

I 1413 sker der en afgørende episode i Roskilde Domkirkes status. Margrete 1., Kalmarunionens moder er død året forinden. Kongen og biskoppen i Roskilde beslutter, at hendes lig skal flyttes til Roskilde Domkirke fra dets oprindelige plads i Sorø Klosterkirke. En ny sarkofag markerer begyndelsen på den nye gravkirke for Kalmarunionens regenter. 

 

 

Brand og Christian 1.

I 1443 brænder store dele af Roskilde og Domkirken beskadiges. Biskop Oluf Mortensen istandsætter kirken og bygger kirkens tre våbenhuse, samt sit eget gravkapel, Skt. Birgittes Kapel. Kong Christian 1. bygger samtidig sit eget eget gravkapel, Helligtrekongers Kapel. 

Reformationen i 1536

Martin Luther tanker spreder sig til Danmark. Christian 3. vil gøre Danmark lutheransk og gennemfører reformationen i Danmark i 1536. Roskilde er et af den romersk-katolske kirkes højborge på dette tidspunkt og modstanden mod Luther er stor. Biskoppen fængsles og kongen sender sin stærkeste reformator, Hans Tausen, til Roskilde for at indføre den luthersk-evangeliske kirke. I Domkirken fjernes de mange helgenaltre, kirkens relikvier og jord og skatte inddrages. I 1555 får Domkirken sit orgel, bygget af Herman Raphaëlis, der skal understøtte menighedens salmesang. 

Christian 4.

En ny altertavle kommer til kirken omkring 1600. Christian 4. opstiller sin egen loge og en prædikestol. Da dronning Anna Cathrine dør i 1612, bygger Christian 4. et nyt kapel til sin familie. I 1630erne opfører Christian 4. desuden kirkens karakteristiske spir. 

Ombygninger og kapeller

I 1690 ryddes det gamle katolske højkor og indrettes til gravplads for Christian 5. Muren imellem kirken og koret rives ned og alteret flyttes op i koret. I 1770 igangsættes byggeriet af Frederik 5.s kapel. Byggeriet bliver dog langt dyrere end forventet og kapellet står først færdigt i 1825. I sidste del af 1800tallet gennemgår kirken en række hårdhændede istandsættelser, hvor en del af den originale kalkmaling fjernes. 

Folkeindsamlinger, brand og nye gravmæler

Christian 9.s gravmæle og kapel finansieres ved hjælp af folkeindsamlinger. I 1968 brænder store dele af Roskilde Domkirkes tag. Efter Frederik 9.s død i 1972 omlægges Domkirkepladsen og kongens gravplads indrettes i et åbent kapel udenfor kirken, efter kongens eget ønske - og som det eneste af sin slags. 

I 1995 indskrives kirken på UNESCOs Verdensarvsliste. I 2010 opsættes en ny kongeport udført af Peter Brandes, som også indretter Sankt Andreas Kapel, der bruges til små kirkelige handlinger. Samme år præsenteres en model af Margrethe 2. og Prins Henriks gravmæle, der er udført af kunstneren Bjørn Nørgaard. Gravmælet skal opstilles i Skt. Birgittes Kapel.