Pilgrimsvandring inden Natkirken

22 jun 2018
19.00-20.00

Igen iår vil Natkirken i Roskilde invitere interesserede på en mini-pilgrimsvandringen inden natkirken d 22/6. Vi begynder ved Domkirken kl. 19 og er tilbage kl. 20.

Vi taler med fødderne, når vi går, og tænker godt, når vi bevæger os. Derfor bevæger vi os på pilgrimsvandring ud i aftenen, dels i samtale og dels i stilhed. Undervejs gøres holdt, hvor der bliver tid til refleksion og ind imellem stillet spørgsmål til overvejelse enten individuelt eller sammen to og to.

Vi slutter af i Natkirken med andagt for dem som har lyst.