Bogsalon v. Torben Jeppesen

18 sep 2019
19.00-21.00

”Job. Roman om et enkelt menneske” af Joseph Roth. (Vandkunsten 2010, er for nylig blevet genoptrykt og kan købes hos boghandleren)

Den østrigske forfatter Joseph Roths (1894-1939) roman Job fra 1930 handler om en fattig russisk-jødisk familie, der kort før første verdenskrig udvandrer til USA. Ikke alt går glat, og fortællingen afsluttes med stumfilmsagtig tragikomik. Hovedpersonen Mendel Singer, halvt Charlie Chaplin, halvt den gammeltestamentlige Job, forsoner sig med sin skæbne og med den Gud, som måske, måske ikke har skænket ham den.

Anmelderne skrev:

Litteratur så bevægende og lutrende, at det efterlader dybe mærker. (…) Sproget er mesterligt, tanken klar og handlingen på en gang provokerende og opbyggelig.” Adam Holm, Weekendavisen

”En hård, lille guldklump inden for den jødiske emigrantlitteratur er hermed dukket op i lyset igen.” Kim Skotte, Politiken

”Roth fører os ind i en jødisk verden af stor skønhed, visdom og skælvende inderlighed… Jeg kan kun anbefale bekendtskabet.” Claes Kastholm Hansen, Berlingske Tidende.

Store sal, Konventgård, Lille sal, Konventgård